Lej et churrosbord – den fleksible løsning til mindre events
Frisklavede, sprøde churros serveret fra vores churrosbord. Med over 10 års erfaring og 2.500+ events skaber vi uforglemmelige smagsoplevelser.
Perfekt til indendørs arrangementer og steder med begrænset plads
Et churrosbord er vores kompakte og fleksible alternativ til den klassiske churrosvogn. Det er ideelt til indendørs arrangementer eller lokationer, hvor pladsen er begrænset – men hvor I stadig ønsker duften, smagen og oplevelsen af frisklavede churros serveret direkte til gæsterne.
Ligesom med vores churrosvogn laver vi churrosene friske på stedet og serverer dem med hjemmelavet salt karamel, nutella, sukker og frisk frugt. Gæsterne får præcis den samme lækre oplevelse – blot i et mere pladsbesparende setup.
Hvad er forskellen på en churrosvogn og et churrosbord?
En churrosvogn er vores fulde, mobile setup og fungerer som et visuelt blikfang til større events, udendørs arrangementer og lokationer med god plads. Vognen skaber en markant oplevelse, hvor gæsterne både ser, dufter og mærker stemningen omkring produktionen af churros. Den kræver lidt mere plads og er derfor bedst egnet til åbne områder, store lokaler eller udendørs placeringer.
Et churrosbord er derimod en kompakt og fleksibel løsning, der er skabt til indendørs brug og steder, hvor pladsen er begrænset. Det kan opstilles næsten overalt – i mødelokaler, butikker, showrooms, festlokaler eller messestande – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Churrosene laves stadig friske på stedet, men hele opsætningen fylder langt mindre end en vogn.
Begge løsninger leveres med professionelt personale, og gæsterne får den samme lækre smagsoplevelse. Forskellen ligger primært i pladsbehov, visuel effekt og hvilken type event, du ønsker at skabe.
Er du i tvivl om, hvad der passer bedst?
Fortæl os om dit arrangement, så hjælper vi dig med at vælge den løsning, der passer bedst til dine rammer, gæster og ønsker.